Kettys solæg

Den sønderjyske påsketradition er i buffeten fra den 13. til den 22. april. Her er Kettys opskrift.

OBS: Æggene skal laves minimum 2-3 dage, før de skal bruges.

Her er opskriften på Kettys hjemmelavede solæg: 

  • 20 æg (gerne små eller medium)
  • Skallerne af 2 løg
  • 8 spsk. salt
  • 2 L vand

Tilberedning:

  1. Kog æggene i min. 30-40 min.
  2. Lad æggene køle lidt af, og knus herefter skallen (så det flotte marmor-mønster kan dannes).
  3. Kog vandet op med salt og løgskaller, som giver den gode farve til mønsteret.
  4. Lad lagen køle lidt af, og hæld den over æggene – lagen skal dække æggene.
  5. Æggene skal stå i minimum 2-3 dage, før de kan serveres. De kan holde sig i 2-3 uger.